Historien om Bingo

Bingo er et hasardspil, der har eksisteret i århundreder. Deltagerne skal krydse de tal ud, der er angivet på særlige kort. Bestemmelsen sker tilfældigt. Spillet har mange variationer, der er forenet af en enkelt base. Den spiller, der formår at være foran de andre ved at krydse tallene på sit kort ud eller udfylde en særlig skabelon, vinder.

Egenskaber

Spillet kræver kort med tal på og nummererede kugler. Den amerikanske version af bingo har 25 numre og 75 kugler, mens den britiske og australske version har henholdsvis 27 og 90 kugler. Der kan være et stort antal billetter, der er kendetegnet ved et unikt nummer i en enkelt sal.

En tromle med nummererede kugler bruges til at bestemme, hvilke numre der er de vindende. Disse trækkes tilfældigt en ad gangen af spilværten eller hans assistent. I dag anvendes der også mekaniske systemer, hvor kuglerne forlader tromlen under påvirkning af et særligt værktøj.

I den amerikanske version er vinderen den spiller, der er foran de andre ved at fuldføre en linje, en kolonne eller en diagonal stribe. I den australske og britiske version er vinderen den spiller, der først krydser 1, 2 eller 3 linjer horisontalt ud.

Historiske oplysninger

Spillet opstod første gang i 1530. På det tidspunkt var det et italiensk lotteri, der hed “Lo Giuoco del Lotto D’Italia”. I dag spilles den stadig aktivt om lørdagen i Italien og tiltrækker et stort antal fans.

I slutningen af 1770 havde spillet spredt sig ud over Italien og var på vej til Frankrig. Her hed den allerede “Le Loto”. Spillet var en underholdning for de rige, da de lavere klasser ikke havde råd til at deltage økonomisk i sådanne begivenheder.

I 1800 blev spillet allerede vist i Tyskland. Her var det et tidsfordriv for børn, der hjalp skolebørn med at lære en række uddannelsesmæssige emner, herunder matematik, historie, sprog osv.

På den anden side af Atlanten fandtes der også allerede en version af bingo, der oprindeligt hed bino. Underholdningen blev tilbudt ved landsbyfester og festivaler. Forhandleren havde et sæt nummerplader, som han lagde i en cigarkasse og hentede tilfældigt ud derfra undervejs i processen. Deltagerne havde kort i hånden, som var mærket med bønner. Når de vandt, blev der råbt “bønner”.

Traditionelt bingokort

I 1929 kom spillet til Nordamerika og blev kaldt “biano”. Den første lodtrækning blev afholdt under et karneval i Georgien. Med tiden blev navnet på spillet ændret til “bingo”. Den blev introduceret af en legetøjsforhandler fra New York ved navn Edwin S. Lowe, som hørte ordet blive råbt ved et uheld af vinderen.

Hans interesse for processen fik Lowe til at henvende sig til en matematikprofessor fra Columbia University ved navn Carl Leffler. Han bad ham om hjælp til at øge antallet af kombinationer i spillekortene. Allerede i 1930 blev der således skabt 6.000 forskellige spillekort.

Det var sådan, Lowe Company blev grundlagt, som var involveret i produktionen af bingosæt. Desuden udviklede hun spillet Yahtzee. Hendes idé tilhører et par, der har været på ferie på Lowes yacht. Han købte rettighederne af hende og begyndte at sælge dem, efter at den endelige udvikling var afsluttet.